Politikker

Som kunde hos Schenker er du garanteret kvalitets- og miljøstyring på allerhøjeste niveau.

Schenker A/S har i sin Ledelseserklæring/kvalitets- og miljøpolitik fastsat en målsætning om, at vi »skal forbedre og styrke vort forretningsgrundlag og vor markedsposition i Danmark gennem anvendelse af et dokumenteret og effektivt ledelsessystem…«. Derfor er alle vore afdelinger i Danmark inden for konventionel landtransport kvalitets- og miljøcertificeret i henhold til ISO 9001-/14001-standarderne. 

Schenker A/S har gennem mere end ét årti arbejdet intensivt med kvalitet og miljø. Allerede i 1994 blev Schenker A/S kvalitetscertificeret iht. ISO 9002 og i 1998 miljøcertificeret iht. ISO 14001. I 2003 blev Schenker A/S re-certificeret efter den nye ISO 9001:2000-standard, der stiller store krav til virksomhedens evne til at tilfredsstille kundekrav og lade kundebehov styre udviklingen af produkter og serviceydelser.

På miljøområdet har Schenker A/S underskrevet det Internationale Handelskammers Business Charter (ICC’ miljøcharter), hvor vi har forpligtet os til at arbejde for en bæredygtig udvikling på miljøområdet. Herigennem har vi blandt andet deltaget i TransECO2- og OMIT II 2003-projekterne (læs mere under links), som omfattede udvikling af metoder til beregning af miljøbelastninger fra godstransporter. 

Schenker A/S besidder i dag nogle af de bedste kvalitets- og miljøstyringssystemer i branchen, når det gælder arbejdet med kvalitets- og miljøforbedringer, og hele systemet har siden 2003 været fuldelektronisk. 

20/03/2006  Printvenlig version