Kunder udpeger DB Schenker som den foretrukne logistikserviceudbyder inden for Supply Chain Management og transportydelser
Prisvinder for fjerde år i træk på medicinalområdet. Sejr også på hightech-elektronikområdet. Bedømmelser ligger over branchens standard |
![]() |
"At DB Schenker udpeges som Pharmaceutical Logistics Service Provider of the Year (Singapore) for fjerde år i træk viser virksomhedens målrettethed og høje engagement i dens kunder. Yderligere bekræfter denne præstation igen virksomhedens stærke position som den foretrukne logistikserviceudbyder for medicinalfirmaerne i Singapore", udtalte Keow Soo Hiong, rådgiver hos Frost & Sullivan, med ansvar for Transportation and Logistics Practice, Asia Pacific.
Forhold, der vurderes at være af høj værdi for medicinallogistikområdet, er rækkevidden af virksomhedens globale og nationale netværk, ekspertise og engagement i service, lagerfaciliteter og sikkerhed, konkurrencedygtige priser og fremragende informationssystemer.
I år fik DB Schenker ligeledes for første gang prisen som Hi-Tech Logistics Service Provider of the Year (Singapore). "Virksomhedens dedikerede serviceydelser og fortræffelige kundeservice skabte begejstring hos kunderne. Også her værdsættes virksomhedens servicekvalitet, rækkevidden af dens globale netværk, konkurrencedygtige priser, stærke engagement i kundernes behov og evnen til at give realtidsinformationer", tilføjede Keow.
"Vi er virkelig beæret og opmuntret af disse blåstemplinger fra vore kunder og de forskellige brancheområder. Vi vil fortsætte med at stræbe efter at være dygtige på serviceområdet med et utrætteligt engagement over for alle vore kunder, bl.a. ved at yde kundetilpassede og omfattende supply chain management-løsninger og transportservices", udtalte Charlie Kok, adm. direktør for Schenker Singapore (Pte) Ltd.
2009 Asia Pacific Transportation & Logistics Awards-begivenheden blev for fjerde år i træk afholdt af rådgivningsfirmaet for global vækst – Frost & Sullivan. Undersøgelsesmetoden Voice of the Customer er baseret på dybdegående drøftelser med deltagere fra logistikbranchen, udbydere af logistikfaciliteter, synspunkter fra logistikslutbrugervirksomheder samt Frost & Sullivans analyse.

Koh Eng Lok (t.v.), direktør i Frost & Sullivan, overrækker prisen til Charlie Kok, adm. direktør for Schenker Singapore (Pte) Ltd. (klik på billedet for foto i høj opløsning)
![]()
| 28/07/2009 |



