Deutsche Bahn forberedt på krisen
Mehdorn: "Forretningsmodel har bevist sin værdi" • Fornyet vækst i 2008 trods pludseligt fald i 4. kvartal • Flere passagerer i DB-tog.
På trods af betydelige fald i 4. kvartal inden for transport og logistik kunne Deutsche Bahn for fjerde gang i træk øge sin omsætning, sin drift samt sit driftsresultat i 2008. Desuden har flere mennesker end nogensinde før rejst med tog fra DB. "De gode resultater for 2008 viser, at vi er klar til krisen. Forretningsmodellen har bevist sin værdi. Vor virksomhed er baseret på tre stærke søjler, der gensidigt støtter hinanden, hvis der er problemer på et område," sagde Hartmut Mehdorn, formand for direktionen i DB AG, den 30. marts i Berlin under præsentationen af virksomhedens årsregnskab. Han fortsatte med at bemærke, at disse resultater blev opnået på trods af et kraftigt fald i banegodstransporten. "Naturligvis er vi nødt til at træffe modforanstalt-ninger inden for koncernen. Denne recession uden sidestykke rammer også Deutsche Bahn hårdt. Men på trods af alt dette er vor første prioritet uændret: Der vil ikke blive sparet på bekostning af sikkerhed eller den service, vi yder vore kunder. Desuden er der i modsætning til andre selskaber ikke planer om driftsrelaterede fyringer."
DB-koncernens omsætning steg med Euro 2,1 mia. eller 6,8% til Euro 33,5 mia. i 2008 (foregående år: 31,3). Det korrigerede driftsresultat (korrigeret EBIT) steg med 4,8% eller Euro 113 mio. til Euro 2,5 mia. Samtidig blev nettogælden yder-ligere reduceret. Denne faldt med 3,5% eller Euro 570 mio. til Euro 15,9 mia.
Bruttoinvesteringerne lå med Euro 6,8 mia. på et uændret højt niveau, da de steg med 7,0% eller Euro 445 mio. i forhold til forrige år.
På trods af den verdensomspændende finansielle krise er Deutsche Bahn fortsat klædt på til en eventuel delprivatisering. DB var i stand til at øge sit centrale nøgletal, forrentning af investeret kapital (return on capital employed (ROCE)), til 8,9%. Finansdirektør Diethelm Sack bemærkede: "De yderligere forbedringer af forretningsresultatet for regnskabsåret 2008 har for første gang gjort det muligt for DB-koncernen at tjene sine kapitalomkostninger ind."
DB Mobility Logistics AG, hvor alle DB-koncernens transport- og logistikaktivite-ter er samlet, bidrog væsentligt til de gode resultater. Omsætningen i DB Mobility Logistics AG steg i 2008 med Euro 1,7 mia. eller 5,6% til Euro 32,7 mia. (foregående år: 31,0). Det korrigerede driftsresultat (korrigeret EBIT) for DB Mobility Logistics AG steg med 5,4% eller Euro 101 mio. til Euro 2,0 mia. Desuden kunne DB Mobility Logistics AG forbedre sin ROCE til 18,8% i regnskabsåret og ligger dermed endnu en gang betydeligt højere end sine kapitalomkostninger.
84 millioner flere passagerer i DB's tog
Flere mennesker end nogensinde før rejste med Deutsche Bahn-tog i 2008. Antallet af passagerer steg med 4,6% eller 84 mio. til 1,9 mia. Alle DB Bahn-forretningsenheder kunne registrere stigninger: DB Bahn Long-Distance +3,8%, DB Bahn Regional +3,0% and DB Bahn Urban +8,0%. I alt steg også den samlede banepassagertransport med 4,0% i 2008 til 77,8 mia. passager-kilometer. Udviklingen i den regionale transport nød for første gang godt af inddragelsen af de nyerhvervede aktiviteter i Storbritannien.
I modsætning hertil er antallet af passagerer i bustransporten faldt en smule. I 2008 blev i alt 773 mio. passagerer transporteret eller 0,7% færre end i det foregående år.
Opkøb støtter præstationsudviklingen i banegodstransport
År 2008 var et vanskeligt år for banegodstransporten i DB Schenker Rail på grund af en svagere udvikling siden medio 2008. Den samlede volumen af transporteret gods steg med 21,1% eller 65,9 mio. tons til 378,7 mio. tons, mens den solgte volumen steg med 15% eller 14,8 mia. ton-kilometer (tkm) til 113,6 mia. tkm. Men årsagen hertil er, at EWS, et britisk datterselskab erhvervet ved udgangen af 2007, er inddraget for første gang. Eksklusive EWS kunne DB Schenker Rail ikke nå forrige års høje tal.
Inden for europæisk landtransport kunne DB Schenker Logistics registrere en yderligere gevinst – antallet af forsendelser steg med 4%. Stigningen var for første gang også baseret på et selskab erhvervet i 2007. Mængden af søfragt forblev næsten uændret i forhold til det foregående år. Selskabets luftfragt gik derimod ikke fri for markedets generelle tendens, selv om man med en tilbage-gang på 3,1% lå en smule bedre end markedet som helhed. Især på land-transport- og søfragtområdet kunne man indtil 4. kvartal registrere markante stigninger i mængden af gods. Men den svækkede økonomi førte derefter til en kraftig nedgang.
Efterspørgslen i baneinfrastruktur forbliver på tidligere års niveau
På jernbanenettet gik den producerede mængde i 2008 tilbage med 0,7% eller 7 mio. banekilometer (trkm) til 1.043 mio. trkm. De eksterne jernbaneselskabers efterspørgsel efter – og andel i – banekilometre steg en smule (+1 procentpoint til nu 15%). Antallet af stationsstop steg marginalt med 0,2% til 143,1 mio. Her steg de koncerneksterne selskabers antal af stationsstop med 10,5% til 17,9 mio.
DB-pressekonference om årsregnskabet 2008: Finansdirektør Diethelm Sack, direktionsformand Hartmut Mehdorn, koncerntalsmand Oliver Schumacher (f.v. t.h.; klik for fotos i høj opløsning (© DB AG))
DB's direktionsformand Hartmut Mehdorn under sin tale.
![]() | Klik her for printvenlig pdf-version af pressemeddelelsen. |
![]() | Klik her for koncern-fakta i overblik (pdf på engelsk). |
![]()
| 01/04/2009 |


