Logistik- og speditionsserviceydelser til Den Internationale Paralympiske Komité
DB Schenker står for logistik-, speditions- og fortoldningsserviceydelser ved bl.a. de Paralympiske Lege i Vancouver (12.-21. marts 2010) |
![]() |
DB Schenker og Den Internationale Paralympiske Komité (IPC), der har hovedkontor i Bonn i Tyskland, har indgået en kontrakt om logistik-, speditions- og fortoldningsserviceydelser ved de Paralympiske Lege i Vancouver i Canada (12. til den 21. marts i år) og i London (29. august til 9. september 2012) samt ved andre vigtige IPC-begivenheder. IPC og DB Schenker har samarbejdet siden de Paralympiske Lege i Athen 2004.
"Vi er virkelig glade for at have DB Schenker ved vor side som serviceudbyder for IPC indtil slutningen af år 2012. Vi har tillid til, at logistikydelser af høj kvalitet vil føre os frem til startlinjen for vore begivenheder, og vi er mere end lykkelige over at se DB Schenkers erfaring og dygtighed som medlem af vort team", udtalte Xavier Gonzalez, administrerende direktør for IPC.
Michael Korn, vicedirektionsformand for Schenker Deutschland AG, bemærkede hertil: "Dette samarbejde er en logisk og nødvendig videreudvikling af vort sports events-team. Vi ønsker at samarbejde med IPC i Bonn, således at de store begivenheder kan være helt parate og starte til tiden. Vi satser på et langsigtet samarbejde med IPC-teamet og glæder os til at yde bidrag til opnåelse af målene for Vancouver 2010, London 2012 samt andre store begivenheder."
IPC er international paraplyorganisation for den paralympiske bevægelse. Den tilrettelægger de paralympiske sommer- og vinterlege og optræder ligeledes som internationalt sportsforbund for ni sportsgrene, som den overvåger, og for hvilke den koordinerer verdensmesterskaber og andre konkurrencer.
Billedet foroven viser den danske skiskytte Anne-Mette Bredahl
[Klik her for stort foto. © Debra Campbell/DHIF]
![]()
| 12/03/2010 |

